RETSPSYKIATRI
Psykiatrien er som et selvstændigt fag omkring 200 år gammelt.
Retspsykiatri er dog væsentligt ældre, idet der helt tilbage til f. eks. romerretten har været bestemmelser om psykisk afvigende lovovertrædere. Baggrunden for dette er, at det har forekommet urimeligt, at "gale" personer skulle holdes ansvarlige for deres gerninger på samme måde som andre.
Med ordet retspsykiatri menes den form for psykiatri, der udøves på et retsligt grundlag, enten ved undersøgelse eller ved behandling.
Retspsykiatri deles ofte i civilretspsykiatri og strafferetspsykiatri.
Civilretspsykiatri omfatter først og fremmest reglerne i psykiatriloven om tvangsindlæggelse, tvangsbehandling mv. Hertil kommer en række andre, mere sjældne sagstyper, f. eks. vedrørende værgemål, aftaler og testamenthabilitet.
Strafferetspsykiatrien omhandler undersøgelse og behandling af psykisk syge kriminelle. De psykisk syge kriminelle bliver som absolut hovedregel ikke straffet, men dømt til psykiatrisk behandling, ambulant eller under indlæggelse.
Der kan dog i henhold til dom til psykiatrisk behandling kun træffes bestemmelse om indlæggelse imod den dømtes vilje, ikke om ufrivillig medikamentel behandling. Dette kan kun forekomme, hvis betingelserne derfor i psykiatriloven er opfyldt.
For at retten kan vurdere, om det er indiceret at idømme en psykiatrisk særforanstaltning, foretages af en psykiater en mentalundersøgelse. Den herefter eventuelt idømte foranstaltning kan være mere eller mindre restriktiv, gående fra den meget sjældent anvendte dom til anbringelse i Sikringsafdelingen ved Nykøbing Sjælland til dom til ambulant behandling.
Mange retspsykiatriske patienter, dvs. mennesker der er idømt en psykiatrisk særforanstaltning, har også tilsyn af kriminalforsorgen.
|